New York 
Så kom turen til New York. Efter L.A. var vi begge ret trætte af USA, men New York viste sig hurtigt at være totalt anderledes. Der er mere liv i byen og stemningen her er mere venlig hvilket jeg overhovedet ikke havde forventet. På trods af at det er den største by i USA, har der ikke været et tidspunkt, hvor jeg har følt mig utryg eller ikke kunnet lide byen. Folk er overvejende flinke og byen har i sig selv utrolig meget at byde på. Derudover er de kæmpe bygninger med til at sætte et helt specielt særpræg på Manhattan, så jeg kan ikke andet end at blive helt betaget af byen. Den er bestemt et besøg værd og det er ikke sidste gang vi har været her.

Vi bor på Manhattan, så vi har let adgang til alle seværdighederne og kvarteret vi bor i er rigtig hyggeligt.Vi lagde ud med at tage til Empire State Building, hvor vi efter et par køer og elevatorturer endelig kom op til observationsdækket. Der var nogenlunde klart vejr, bortset fra smoggen, så udsigten ud over byen var helt fantastisk. Derefter tog vi videre mod Flatiron building der blev bygget i 1902 og på dette tidspunkt var en af de højeste bygninger i New York. Der er sket en del siden da. Som dens navn antyder er bygningen trekantet og en ret flot bygning.
Bagefter tog vi subwayen til den nederste del af Manhattan for derefter at tage Staten Island Færgen ud for at se Frihedsgudinden på nærmere hold. Vi kunne godt have været ude på selve øen hvor den står, men turen med Staten Island færgen er gratis og man kommer stadig tæt på statuen. Efter at være kommet tilbage til fastlandet igen var vi forbi Wallstreet og Ground Zero. Det er ikke til at se Ground Zero på nært hold da den er godt afskærmet og på nuværende tidspunkt en stor byggeplads. Men oppe fra en overdækket gangbro var det muligt at få et bedre glimt af pladsen. Der er ikke bygget noget på pladsen endnu, men de er i fuld gang med at bygge en ny bygning der hvor bygning 7, der også kollapsede den 11. September, lå. Til slut den første dag tog vi ud til Brooklyn Bridge.




Vores hotel





Empire State Building





Udsigten fra toppen. Læg mærke til smoggen over byen.





Endnu engang Empire State Building.





Flatiron.





Manhattan set fra Staten Island færgen.





Frihedsgudinden





Vi mødte også sørøver Sally.





Wall Street og børsen i New York.





Ground Zero fra gadeplan.





Ground Zero set fra gangbroen.





Brooklyn Bridge


Dagen efter startede vi ud i Central Park. Vi valgte at tage turen gennem hele parken, fra nord til syd. På papiret skulle det være en ret lang tur, men egentlig var den ikke særlig lang. Det var en hyggelig tur og undervejs var vi forbi Strawberry Fields der er en mindeplads for John Lennon lavet af Yoko Ono. Efter parken stod den på shopping på 5th avenue og derefter videre til Times Square. Times Square er fuld af liv samt en masse neon skilte og vi valgte derfor at tage tilbage dertil om aftenen hvor skiltene lyste pladsen op. Om aftenen var vi desuden også forbi bygningen hvor John Lennon blev skudt og til slut valgte vi endnu engang at tage op i Empire State Building for at se New York fra oven om aftenen. Det var rigtig flot og bestemt et must når man er i New York.




Central Park





Betjente på heste i Central Park.





Strawberry Fields





5th avenue. Det er ikke et rygte at der vrimler med gule taxier i NY.





Times Square





Times Square by night.





Times Square by night.





Dakota bygningen hvor John Lennon boede og blev myrdet.





Udsigten over New York fra Empire State Bygningen om aftenen.


I aften går turen så hjemad hvilket vi begge glæder os meget til. Det bliver skønt at komme hjem igen, men man kan ikke undgå følelsen af at man kunne have brugt meget længere tid på rejsen. Det har været nogle helt fantastiske tre måneder og bestemt det hele værd. Vi har fået så mange oplevelser at de snart er svære at holde styr på, men her kan bloggen jo hjælpe os :). Det har desuden været skønt at der har været så mange der har fulgt med i hvad vi har lavet. Tak for nu. Ses snart.



[ tilføj kommentar ]   |  permalink  |  relateret link  |   ( 3 / 3712 )

Næste